Ford tager nu et afgørende stik i kampen om de danske elbilkøbere. Ny kampagnepris fra 329.990 kroner kombinerer Ford Mustang Mach-E rå power og ikonisk design med nogle af markedets mest avancerede teknologier og en tryghedspakke, der gør den til det perfekte match for børnefamilien.
Den nye kampagne gør Mustang Mach-E mere tilgængelig end nogensinde før. Men det er kun toppen af isbjerget. For den moderne familie handler det om den samlede pakke: Plads til hele familien, sikkerhed, teknologi, der gør hverdagen lettere og økonomisk forudsigelighed.
Mustang Mach-E kombinerer sjælen fra en sportsvogn med funktionaliteten fra en SUV. Med en rækkevidde på op til 600 km (WLTP), lynhurtig acceleration og intelligente over-the-air opdateringer, er den skabt til den moderne familie med fart over feltet.
Designet til hverdagens eventyr og familiens behov
Mustang Mach-E beviser, at man ikke behøver at give afkald på et sportsligt design, bare fordi man har brug for en praktisk familiebil. De muskuløse linjer og det ikoniske Mustang-look gemmer på en kabine med overraskende god plads til både autostole og teenagere

For børnefamilien er den unikke “frunk” (bagagerummet foran) en genistreg. Den er drænbar og vaskbar, hvilket gør den perfekt til beskidte gummistøvler, våddragten eller flyverdragten tung af mudder, der ellers ville svine kabinen til – og så rummer den hele 73 liter. Indvendigt sikrer de rengøringsvenlige materialer og muligheden for et stort panoramaglastag en lys og rummelig atmosfære på både korte og lange ture.

Vi har skabt en pakke, hvor du ikke behøver vælge mellem fornuft og følelse. Med den nye startpris, vores omfattende garantier og teknologier som BlueCruise, tilbyder vi en bil, der ikke bare er sjov at køre, men som også gør hverdagen lettere for de danske børnefamilier,” lyder det fra Frank Skjærbæk, Landechef for Ford/NCG Motor Company.
BlueCruise: Mere overskud til mor og far
Lange køreture med børn på bagsædet kan være krævende. Her træder Ford BlueCruise til som familiens usynlige hjælper. Som det første system i Danmark giver det mulighed for helt lovligt at køre uden hænderne på rattet på 97% af motorvejene i Danmark (og udvalgte strækninger i resten af Europa*). Ved at lade bilen håndtere styring, afstand og hastighed, reduceres førerens træthed markant. Det betyder mere mentalt overskud til at være en nærværende forælder, når man når frem til destinationen.

Priser der batter
Ford har nedsat prisen på tværs af Mustang Mach-E modelprogrammet, så den samlede pakke nu er skarpere end nogensinde:
- Mustang Mach-E Select RWD: Nu fra kr. 329.990 (Spar kr. 30.000)
- Mustang Mach-E Premium RWD (Extended Range): Nu fra kr. 399.990 (Spar kr. 35.000)
- Mustang Mach-E Premium AWD (Extended Range): Nu fra kr. 424.990 (Spar kr. 50.000)
- Mustang Mach-E GT (Den ultimative performance-model): Nu fra kr. 474.990 (Spar kr. 50.000)
Maksimal sikkerhed og stærk garanti
Sikkerhed er ikke til diskussion, når man kører med det dyrebareste, man har. Mustang Mach-E har modtaget de maksimale fem stjerner hos Euro NCAP og en flot karakter på 86% specifikt i forhold til beskyttelse af børn.

Har du svært ved at vælge hvilken en Mustang Mach-E der passer helt perfekt til dig?
Select er indgangsvinklen til Mustang Mach-E universet, men den føles på ingen måde som en basismodel, da den er spækket med avanceret teknologi og høj funktionalitet. Her får man som standard den imponerende 15,5” touchskærm med SYNC4 infotainmentsystemet og et praktisk 360-graders kamera, der gør manøvrering i byen og parkering legende let. I kabinen går du ikke på kompromis med kvaliteten takket være sædeindtræk i kunstlæder, som er særligt velegnede til børnefamilier på grund af dets rengøringsvenlige overflade, mens trådløs mobilopladning og intelligente førerassistentsystemer sikrer en moderne og sikker køreoplevelse. Med sine 19” alufælge og det karakteristiske Mustang LED-lysdesign leverer Select-udgaven både stil og substans til en meget attraktiv pris.
Premium løfter køreoplevelsen til et nyt niveau af luksus og er designet til dem, der ønsker maksimal komfort og en følelse af overskud på de lange ture. Sæt dig godt til rette i de 12-vejs el-justerbare forsæder med hukommelsesfunktion, som sammen med den indbyggede lændestøtte og mulighed for tiltning af sædehynden, giver en optimal siddeposition. Det eksklusive B&O Premium audiosystem med 10 højttalere og integreret soundbar leverer en uovertruffen lydoplevelse – uanset om du hører din yndlingsplayliste eller lader børnene slippe deres indre sangstjerne fri via karaokefunktionen. Som det ekstra stjernedrys, kan du tilpasse den ambiente kabinebelysning efter eget ønske, så du kan skabe den helt rette atmosfære. Når hverdagen igen melder sig og du har hænderne fulde af indkøbsposer, kan du nyde godt af den håndfrie el-bagklap, som kan åbnes med en let fodbevægelse.
GT er den ultimative topmodel, hvor rå performance og sportslig luksus smelter sammen i én bil, der kører som en ægte sportsvogn. Med hele 487 hestekræfter og en acceleration fra 0 til 100 km/t på blot 3,7 sekunder, sætter GT-versionen helt nye standarder for elektrisk køreglæde. Den avancerede MagneRide-undervogn justerer sig løbende efter vejens underlag for at sikre optimal balance mellem komfort og kontrol, mens de specielle Ford Performance-sæder yder maksimal støtte under dynamisk kørsel. Visuelt skiller GT sig ud med sine store 20” alufælge, en unik frontgrill i 3D-design og bremser fra Brembo, hvilket understreger bilens status som flagskibet i Mustang Mach-E familien.
# # #
Kampagnepriserne er gældende til og med den 31. marts 2026.
