Overvejer du også en elbil?

Giver en elbil mening for dig?

Er du forvirret over om elbilen er noget for dig?

Der kan være store fordele ved at køre elbil. De er rolige, rummelige, accelererer hurtigt og kan være billige at køre. Men der er unægteligt også nogle ulemper i forhold til at køre en benzin- eller dieselbil. Den største udfordring er opladning på lange ture. Langt de fleste elbilsejere kan lade deres bil om natten, og de fleste dage kan man klare sig uden at skulle lade i løbet af dagen. Men selv om mange elbiler har en officiel rækkevidde på mere end 500 km, er energiforbruget som regel noget højere, hvis du kører ved motorvej hastigheder, og hvis du skal køre langt, slipper du ikke for at skulle stoppe for at lade.

Hvad er fordelene?
Elbiler vs. benzinbiler

Her kan du læse om fordele ved elbilen.

Fordele ved elbilen:
  • Miljøvenlig: Elbiler udleder ingen udstødningsgasser, hvilket reducerer luftforurening og bidrager til en renere miljø. Det er især en fordel i byområder, hvor luftkvaliteten kan være et problem.
  • Billigere driftsomkostninger: Elbiler er generelt billigere at køre per kilometer sammenlignet med biler, der bruger benzin eller diesel. Dette skyldes, at elektricitet er billigere end fossile brændstoffer som benzin og diesel.
  • Offentlig støtte og afgifter: På skattefronten tilbyder staten stadig incitamenter som nedsatte registreringsafgifter (fra 2025 dog kun for biler under 419.344 kr.) og skattefradrag for hjemmeopladningsudstyr. Dette, sammen med lavere eller ingen grøn ejerafgift, gør elbiler til en endnu mere tiltrækkende mulighed. For virksomheder er der også fordele, da elbiler som firmabiler har et lavere beskatningsgrundlag.
  • Støjreduktion: Elbiler producerer meget lidt støj sammenlignet med forbrændingsmotorer, hvilket bidrager til lavere støjniveauer i byområder og forbedrer livskvaliteten.
  • Det nyeste teknologiske udstyr: Elbiler er ofte på forkant med teknologisk innovation, herunder avancerede førerassistentsystemer, integration med smartphones og andre enheder, regenerativ bremsning, øjeblikkeligt drejningsmoment og i nogle tilfælde, autonom kørsel.

 

Hvad er ulemperne?
Elbiler vs. benzinbiler

Her kan du læse om ulemper ved elbilen.

Ulemper ved elbilen:
  • Begrænset kørselsrækkevidde: Elbiler kan typisk ikke køre lige så langt på en enkelt opladning som benzinbiler kan på en tankfuld, hvilket kan skabe gør dem lidt mindre fleksible hvis man skal ud på længere ture.
  • Mangel på opladningsstationer: Selvom elbilen er blevet mere og mere populær, kan du komme ud for, at der i nogle områder er langt mellem mulighederne for opladning. Det er derfor vigtigt at researche dette hjemmefra.
  • Længere opladningstider: Selv med hurtigladning tager det væsentligt længere tid at oplade en elbil end at fylde en benzinbil op med brændstof.
  • Højere indkøbspris: Elbiler kan have en højere startpris sammenlignet med benzinbiler, selvom driftsomkostningerne over tid kan være lavere. Deres nye teknologi gør også de fleste biler mere værdifulde og dermed generelt dyrere.
  • Begrænset modeludvalg: Selvom udvalget vokser, er der stadig færre elbilmodeller at vælge imellem sammenlignet med benzinbiler.

Hvad så med hybridbiler?

Ud over plug-in hybridbiler er det værd at nævne, at der også findes hybridbiler og mild hybridbiler. De to typer kan ikke oplades ved en ladestander, men batteriet oplades derimod automatisk under kørsel, og når du bremser.

Hvis du ikke er helt sikker på, din næste bil skal køre 100% på el, er det måske en idé at tjekke vores plug-in hybridmodeller ud? Her får du både glæde af den støjsvage elektriske kørsel til de kortere ture, og når der er behov, skifter bilens drivlinje til den effektive benzinmotor.

En elbil er for dig, hvis…

CO2

Du vil køre i en bil, der ikke udleder CO2 under kørsel

Når du kører i en elbil, er der ingen CO2-udledning under kørsel. Ganske enkelt fordi en elektrisk motor ikke forbrænder brændstof.

ladestationer tæt på

Du har ladestationer tæt på eller kan få én installeret hjemme

Har du mulighed for at få en ladeboks installeret derhjemme, har du altid nem adgang til opladning. Du kan også benytte en af de mange offentlige ladestationer

Spar Penge

Du ser fidusen i at spare penge på sigt

Du skal ikke skifte olie på en elbil, afgiften er fortsat lavere og den er uafhængig af stigende priser på brændstof.

 

Hvis du stadig er i gang med at scrolle på denne side, antager vi, at du er interesseret i en elbil.

Derfor vil vi gerne uddybe alle de gode grunde, der findes, til at vælge en elbil.

 

Køreglæde og komfort

Med en elbil får du støjsvag kørsel, kvik acceleration, og en rummelig kabine, fordi mange af de dele, som en forbrændingsmotor behøver, ikke er nødvendige. Og den støjfrie kørsel er ikke kun til glæde for dig, men det giver også mindre larm i bybilledet.

 

Det er alt andet end kedeligt at køre i en elbil

Takket være en elmotors høje drejningsmoment accelererer elbiler hurtigt og næsten lydløst. Det giver en dynamisk og behagelig køreoplevelse. Derudover skal du ikke skifte gear i en elbil, og du vil derfor opleve accelerationen jævn og effektiv. Kører du i en plug-in hybrid, får du samme effektive og behagelige acceleration – særligt når elmotoren driver bilen.

Sikkerhed

Elbiler er fyldt med sikkerhed. Både sikkerhed, der passer på passagererne, men også sikkerhed i forbindelse med opladning. Du kan derfor trygt oplade bilen i silende regn, køre den i vaskehal, og parkere midt i solen. For skulle bilen registrere for høje temperaturer eller fugt, afbrydes forbindelsen automatisk.

 

Strømmen afbrydes automatisk

Elbiler er udstyret med en sikkerhedsfunktion, der automatik frakobler batteriet, skulle den registrere en fejl. Hvis bilen f.eks. er impliceret i et uheld, afbrydes strømmen til bilens højspændings-komponenter inden for millisekunder.

 

Opladning

Der findes to typer opladning af elbiler. Standardladning med vekselstrøm (AC) og hurtigladning med jævnstrøm (DC). Og som navnet antyder, er hurtigladning hurtigere end standardladning. Når du lader derhjemme via en ladeboks, er det oftest med vekselstrøm. Og når du lader på offentlige ladestationer kan det både være med vekselstrøm og jævnstrøm. Sidstnævnte gør, at det ikke tager meget mere end en time at lade din bil op.

 

Faktorer, som påvirker ladetiden

Der er mange faktorer, som påvirker, hvor hurtigt du kan oplade din elbil. F.eks. batteriets størrelse og kapacitet samt hvilken ladestander du anvender. Derudover spiller vejret også en rolle, for batterier bryder sig hverken om ekstrem kulde eller varme.

Service og vedligeholdelse

Elbiler har hverken motor eller gearkasse, og det vil sige, at der ikke medfølger almindelige sliddele såsom oliefilter, luftfilter, tændrør, kobling, udstødning, som kan gå i stykker og skal udskiftes.

Alt andet lige er der markant mindre vedligeholdelse, og med færre mekanikerregninger får du også lidt mere luft i husholdningsbudget,

Rækkevidde

Størrelsen på batteriet afgør elbilens rækkevidde. Og inden du vælger elbil, skal du overveje hvor lang rækkevidde, du har behov for. Pendler du hver dag, er det dog sjældent noget problem at komme frem og tilbage på én opladning. Det samme gælder, hvis du skal på kør-selv-ferie – de offentlige ladestanderne langs motorvejsnettet gør, at du aldrig er langt fra en oplader.

 

 

Hvilken elbil skal du vælge?

Elbiler er mere populære end nogensinde før, og udvalget af elbiler er stort.

Med så mange forskellige modeller at vælge imellem kan det være svært at finde den helt rigtige elbil til dine behov.

Bliv taget igennem de vigtigste faktorer, du skal overveje, når du vælger en ny elbil.

 

 

 

Undersøg bilens strømforbrug og ladehastighed

Strømforbruget angiver, hvor meget strøm bilen bruger pr. kilometer, og en elbil kører i gennemsnit fem kilometer på en kWh. Men jo højere og tungere din bil er, jo højere strømforbrug vil den typisk have. Så hvis du for eksempel skal have en stor elbil med plads til familie på fem, så vil bilen også bruge mere strøm pr. kilometer end en lille model.

Ladehastigheden fortæller, hvor hurtig bilen kan lade op. Hvis du ofte kører korte ture og har mulighed for at lade bilen hjemme eller på arbejdet, så betyder langsom ladehastighed måske ikke så meget for dig. Hvis du derimod har brug for en eller flere opladninger undervejs, så vil du formentlig gerne lade bilen hurtigst muligt op.

Den længste rækkevidde er ikke altid bedst

En elbils rækkevidde er for mange en vigtig og afgørende faktor. Den angiver nemlig, hvor langt bilen kan køre på en enkelt opladning og dermed, hvor ofte du skal holde pause for at lade bilen op. Nogle elbiler har en rækkevidde på under 200 kilometer, mens andre kan køre mere en 600 kilometer på en opladning.

Måske overvejer du at gå efter modellen med den længste rækkevidde. Men det er ikke altid nødvendigt. Hvis du for eksempel primært kører i byen og har mulighed for at oplade bilen hjemme eller på arbejdet, kan en elbil med kortere rækkevidde være mere end tilstrækkelig. Hvis du derimod ofte kører længere ture eller tager på bilferie, skal du vælge en elbil med lang rækkevidde.

Hvad er dine lademuligheder?

Når det kommer til opladning af en elbil, kan du få ladet din bil op ved hjælp af en hjemmeladeboks eller en offentlig ladestation, Her er det vigtig, du overvejer, hvordan du kan lade din elbil på en måde, der giver mening i din hverdag.

Bor du i hus, kan du installere en ladeboks, så bilen kan få strøm, mens den holder stille derhjemme. Bor du derimod i lejlighed eller rækkehus, bør du undersøge, om der en god lademulighed på din arbejdsplads eller i nærheden af dit hjem.

Se også på elbilens driftsudgifter

Der findes mange interessante elbiler på markedet. Hvis økonomi har en stor betydning for dig, bør du kigge på, hvad dine månedlige udgifter samt totale omkostninger vil være for hver af de elbiler, du overvejer.

Selvom mange nye elbiler er kendt for at være dyre at købe, så kan de være billige at køre og eje i forhold til benzin- og dieselbiler. Moderne elbiler har nemlig lavere udgifter end køretøjer med benzin- eller dieselmotorer. Du kan derfor ofte godt skifte til en lidt dyrere elbil uden at dine totalomkostninger stiger.