Leasing & finansiering

Beregn finansieringen for din drømmebil

Vælg den bil i lagerlisten du ønsker, og se en beregning på et finansieringseksempel direkte på bil-siden. Du kan også ansøge direkte hos Santander Consumer Bank fra bil-siden.

Finansiering og leasing

Der er meget, du skal overveje, når du skal anskaffe dig en ny bil. Udover at beslutte dig for biltype, -mærke og -model, skal du finde ud af, om du skal anskaffe bilen ved at tage et billån eller indgå en leasingaftale.

Hvilken finansiering du skal vælge, afhænger bl.a. af dit kørselsbehov og hvor ofte du ønsker at skifte bil.

Hvad skal du være opmærksom på, når du skal have en ny bil
Uanset om det er din første bil, eller om du er ved at udskifte din nuværende, er der en række spørgsmål, du skal stille dig selv for at indkredse, hvilke(n) bil(er) du bør bestille en prøvetur til, og hvordan du skal finansiere din nye bil.

Hvordan er dit kørselsmønster?
Først og fremmest skal du kortlægge dit reelle kørselsbehov. Det handler om, hvor mange kilometer du ca. kører om året, men også om hvor mange ture du kører, og hvor lange de enkelte ture er i gennemsnit. Vær også opmærksom på, om du har et fast og forudsigeligt kørselsmønster, eller om det er mere spontant. Det mønster, der viser sig, vil både give dig en indikation af, hvilken biltype du bør orientere dig imod (el/hybrid/benzin), og – ikke mindst – om en leasingaftale passer ind i billedet

Hvor ofte skifter du bil?
Et andet aspekt er, hvor ofte du ønsker at skifte bil. Hvis der er tale om din første bil, ved du det måske ikke, eller måske har du ikke en holdning til det. Mange vil måske tænke, at det på mange måder er en god idé at beholde sin bil så længe som muligt. Det er der mange gode grunde til, men der er dog nuancer, der er værd at tage med i overvejelserne.

En bil taber som udgangspunkt mest værdi de første 3-4 år, men den forventede brugtpris afhænger også af, hvor mange kilometer bilen har kørt. Her er en magisk grænse ved 100.000 km. Det er selvfølgelig kun relevant, hvis du ejer bilen selv, og “tommelfingerreglerne” ændrer sig i øvrigt meget for tiden, bl.a. fordi bilproducenterne de senere år har haft svært ved at skaffe råstoffer og materialer til microchips, og fordi der er en accelererende udvikling i gang i hele bilindustrien, bl.a. hvad angår nye teknologier og drivmidler.

Er du villig til at skifte bil mindst hvert 3. år for at have en bil, der altid passer til dine aktuelle behov, og som er up-to-date med den nyeste teknologi (fx ift. miljøbelastning og sikkerhed), er leasing mere fleksibelt og økonomisk fordelagtigt.

Billån

Når du finansierer din bil med et billån, er bilen 100% din, og du er dermed ikke begrænset af et bestemt kørselsmønster. Billånet kan som udgangspunkt maksimalt udgøre 80% af bilens pris. De resterende 20% skal du betale kontant, men der findes også et blanco billån hvor der ingen udbetaling er.

Fordele ved billån:

  • Du ejer bilen og bestemmer selv hvornår du vil skille dig af med den
  • Du er ikke begrænset af, hvor mange kilometer du kan køre
  • Du kan frit vælge mellem fast og variabel rente
  • Du kan altid indfri dit billån uden meromkostninger
  • Bevare dine lånemuligheder i banken
  • Mulighed for lån uden udbetaling
  • Mulighed for ekstraordinær indbetaling uden gebyr

Privatleasing

Den mest markante forskel på billån og leasing er, at når du leaser, så ejer du ikke bilen og har dermed heller ikke ansvar for bilens værditab mv. Du betaler et fast månedligt beløb for brugsretten til bilen i en aftalt periode. Privatleasing giver dig øget fleksibilitet, idet du ikke er bundet af bilen, når leasingaftalen slutter. Du hæfter ikke for bilens restværdi og skal derfor heller ikke tage stilling til, hvad der skal ske med bilen, når den aftalte leasingperiode er slut.

Fordele ved privatleasing:

  • Du ved, hvad du skal betale hver måned
  • Planlagt service er typisk inkluderet
  • Fleksibelt, hvis du gerne vil skifte bil ofte
  • Du har ikke ansvar for bilens værditab
  • Du kan opsige leasingaftalen efter 11 måneder, med en måneds varsel

Erhvervsleasing

De mange fordele ved at lease er blevet forstærket de seneste år, hvor der er kommet større fokus på løbende fornyelse af bilparken, og hvor lovgivningen på bilområdet – herunder afgiftsniveauer og tekniske krav – ofte bliver justeret. Med erhvervsleasing hos Nordea Finance, får du en leasingaftale med udgangspunkt i din virksomheds behov. Og du bestemmer selvfølgelig helt selv om du ønsker en finansiel- eller en operationel leasingaftale.

Fordele ved erhvervsleasing:

  • Du kan vælge mellem finansiel og operationel leasing
  • Altid op til 100% finansiering
  • Du kan få fradrag for leasingydelsen

Klar leasing er bil uden binding og udbetaling

Hos Klar leasing har vi gjort det nemt for dig at få rådighed over en bil. Glem alt om lange eller faste bindingsperioder, om værditab, udbetaling eller førstegangsydelser. Og om uforudsete udgifter og bøvl, når bilen skal leveres tilbage. 

Når du bruger Klar leasing, er det hele med i din ydelse. Bil, finansiering, service, forsikring, ejerafgift. Alt. Det eneste, du selv skal gøre, er at hælde benzin på. Det bliver ikke nemmere eller mere forudsigeligt.

Og du bestemmer selv, om du vil have bilen i en uge eller to. Eller måske en måned eller længere tid. Det er helt op til dig og dit behov. Det er både klart og meget fleksibelt. Priserne afhænger af model, tidsperiode og kørselsbehov, og du kan fx blive kørende i en Suzuki Swift fra kun 134 kr. om dagen, hvis du booker den i en måned.

Benyt booking-kalenderen til at finde ledige biler og priser for din ønskede periode. Og når du er klar, kan du booke den valgte bil og betale med dit kreditkort. Herefter kan du hente bilen på det ønskede udleveringssted, hvor du også får vejledning og instruktion. Undervejs har du mulighed for at forlænge perioden.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, så vil vi gøre vores allerbedste for at hjælpe dig.

 

 

Alt er inkluderet. Du skal blot fylde brændstof på. Det er klart!

 

• Ingen udbetaling • Ingen binding • Inkl. 1.250 km/måned • Inkl. forsikring • Inkl. grøn ejerafgift • Inkl. service •

Vi er klar til at hjælpe dig

Ønsker du hjælp til at finde den rette leasing- og eller finansieringsløsning, der passer til dig og dine behov, står vores dygtige salgsrådgivere klar til at rådgive dig om den rette løsning.

Kontakt os og lad os give dig et tilbud med udgangspunkt i dine behov.