Fordi der også skal være en elbil til dig

I starten af 2025 kommer en lille, men meget rummelig elbil fra Hyundai. Navnet er INSTER, og det er en lille, byvenlig SUV, der trods en længde på kun 3.825 mm får plads til fire personer og en rækkevidde på op til 355 km.

Hyundai Inster
Den lille elektriske SUV INSTER, som kommer til Danmark i 2025, har netop haft verdenspremiere på ’Busan Internationale Mobility Show’. Udstyrsmæssigt byder INSTER på et vælg af standardudstyr som bl.a. en 10.25” digital instrumentering og en 10.25” touchskærm med navigation og en trådløs opladningsdock, der er en del af en kompakt midterkonsol, som er designet til at skabe en større følelse af rummelighed. Alle sæder kan foldes ned – inklusiv førersædet – for øget fleksibilitet. Bagagerummet på 280 liter rækker fint til kufferter eller større tasker.
Den nye, elektriske INSTER er en videreudvikling af benzinmodellen Hyundai CASPER fra Sydkorea, men INSTER er både længere, og bredere og har en større akselafstand.
Hyundai Inster

Vælg mellem to batterier
INSTER kommer med to batteristørrelser: Et 42 kWh-batteri (Standard) med en rækkevidde på op til 300 km og et 49 kWh-batteri (Long-Range) med en rækkevidde på op til 355 km. Begge modeller er udstyret med en enkelt motor, der yder henholdsvis 71,4 kW og 84.5 kW. Motormæssigt er der 97 hk eller 115 hk at vælge imellem.

Begge batteristørrelser kan oplades med 11 kW (AC). Med en 11 kW-lader tager det ca. 4 timer at lade fra 10-100% på 42 kWh-batteriet, mens det tager ca. 4 timer og 35 minutter på 49 kWh-batteriet. Ved brug af hurtigopladning (DC-ladning), der har en kapacitet, der er lig med eller højere end 120 kW, tager det ca. 30 minutter at lade fra 10-80% under optimale forhold – uanset batteristørrelsen.

Hyundai Inster
Dimensioner:
Længde: 3.825 mm
Bredde: 1.610 mm
Højde: 1.575 mm
Akselafstand: 2.580 mm
Hyundai Inster

Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.